Dansk designertøj og en fin sommerkjole.

 photo Skaeligrmbillede 2016-04-26 kl. 20.44.17.png

Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der har dømt mange mærker af designertøj til kvinder
helt ude alene af de grund, at mærkerne er nogle, jeg forbinder med min mor. Jeg har op til flere gange oplevet, at det har været lidt af en fejl. Der gemmer sig mange fine mærker af dansk designertøj, som jeg slet ikke kender til. Det jeg oftest har lagt mærke til er, at jeg springer lidt over, hvis et brand styler deres tøj på en måde, der ikke stemmer overens med min egen stil og for den sags skyld appellerer mere til en noget ældre målgruppe end jeg selv. Men nogle brands gemmer altså på nogle mega fede styles, som man nemt kan komme til at snyde sig selv for, hvis man ikke giver dem en chance.

McVerdi er et af disse brands, der ikke har været i mit søgelys nogensinde før. Du kan købe Mcverdi online og fysisk i deres butikker. De sælger designertøj til kvinder af høj kvalitet, hvor der er taget højde for pasformen. Hvad endnu bedre er, at man både kan få almindelige størrelser og plus size størrelser hos dem. Det gør mig altid så glad, når et brand laver tøj til begge dele. De har en masse fine kjoler med a-snit, som er mit yndlingssnit. De har det nemlig med at fremhæve overkroppen, mens man får ro ned over maven og hofterne i og med, at kjoleerne ikke sidder tæt ind til kroppen.

 photo mcverdisummerdress.jpg

Særligt denne fine hvide sag har fanget min interesse. Helt ærligt så kunne jeg godt se mig selv tilbringe sommeren i den. Den er så fin og feminin. Den ser helt vildt behagelig ud. Den er lavet i italiensk bomuld og ikke en eneste af kjolerne i denne model er helt ens. Der er nemlig forskel på, hvordan mønsteret sidder på hver enkel. Det synes jeg er sådan en fin lille ekstra detalje. Den koster 1399 kr, hvilket i mit budget er lige i overkanten, men med det materiale er det forståeligt, at prisen er der efter. De har kun 2-4 dages levering hos McVerdi online, og det er en bonus ved at købe dansk designertøj frem for tøj fra udenlandske webshops, hvor der snildt kan gå en uge eller to, før de køb online rent faktisk ankommer.

Ønsker du ikke at gøre dine køb online, kan du besøge deres butik her i Århus i Guldsmedgade i stedet. Jeg tror hvert fald, jeg er nødt til at gå ned og prøve denne lækre sag inden længe.

– Lise Emilia

OOTD #2: 70’s sleeves.

Der er kommet en masse nyt i mine garderobe i forbindelse med min opstart i Zizzi. Bukser som jeg ellers har gået en stor bue udenom de sidste mange, mange år har fået en plads i min garderobe igen. Jeg har nemlig fundet verdens mest behagelig og på samme tid pæne sorte bukser som jeg allerede er kommet til at holde meget af. En farve som også har fået lov til at komme tilbage i min garderobe er hvid. Både i form af denne hvide bluse med 70’er ærmer jeg viser jer i outfittet i dag, men også en mega lækker hvid denim jakke som jeg lover i også snart får at se. Det er bare den fineste sommerjakke jeg længe har haft.

Det har været helt vildt godt for mig, at komme i nået tøj der passer mig bedre. Det er så skønt ikke at skulle tage hensyn til min størrelse på samme måde længere. Nu vælger jeg det fra plus size kollektionerne jeg synes er fedt og det jeg synes det klæder mig. Jeg føler mig som en fugl der har fået lov til at flyve frit igen og det kan kun anbefales. I skal også have en stor tak for at tage så pænt imod mit første OOTD, det gjorde mig så glad og gav mig ekstra meget mod på at fortsætte.

 photo DSC_0621x.jpg

 photo DSC_0707x.jpg

 photo DSC_0720x.jpg

Bluse – Zizzi // Bukser – Zizzi // Sko – H&M // Øreringe – H&M // Halskæde – Pilgrim.

Bukserne er lavet i den skønneste strækbare metervarer og  de er slimfit, hvilket er perfekt, jeg elsker nemlig når bukser sidder helt ind til mine ben, særligt omkring mine ankler. De er så behagelige at have på! Noget jeg troede jeg aldrig skulle finde i et par pæne bukser.

I dag er jeg hos min kæreste. Vi har sovet længe, snakket og spist sen morgenmad. Vi får et par af hans venner på besøg til spisning i aften, så det meste af dagen komme til at gå med madlavning. Det et skønt når der er tid til det, helt uden stress. Jeg skal stå for desserten som jeg tænker i også skal se herinde på bloggen for jeg tror det bliver mega lækkert. Jeg håber at i nyder pinsen!

– Lise Emilia

Fine stjernetegns-halskæder.

Jeg er mega nørdet når det kommer til mit stjernetegn. Så nørdet at jeg rent faktisk har en hel opslagstavle på pinterest udelukket med sjove citater og sayings om tvillingetegnet. Jeg har været helt solgt til idéen om en halskæde med mit stjernetegn som symbol, men jeg må indrømme jeg har haft svært ved at finde en som jeg synes var lige mig. Dette er nu sket og jeg har gået med den hver dag i en uge nu. Det er for mig ret udsædvaneligt da jeg aldrig går med halskæder.

 photo gemininecklace.jpg

Min veninde Cecillie har samme stjernetegn som jeg og hun faldt over den fineste halskæde i Pilgrim som vi begge måtte eje. Hun tog den i sølv og jeg i guld. Jeg elsker at astrologien er en designmæssig faktor. Selvom den har små sten i sig, som jeg normalt ville undgå så synes jeg bare sammenspillet i designet er helt perfekt. Prisen var også lige til at klare, de koster nemlig kun 199 kr.

Jeg vil derfor lige give tippet videre til dem af jer, der også synes det er en fin lille symbolsk detalje.

Nu vil jeg skynde mig ud af døren! Arbejdet kalder 🙂

– Lise Emilia

OOTD #1: First of all.

Tusinde tak for jeres pæne modtagelse af mit indlæg – My plus size body. Det har virkelig givet blod på tanden til at komme igang med at blogge om plus size mode her på bloggen. Derfor vil jeg i dag dele mit første outfit med jer.

 photo IMG_4066.jpg  photo IMG_4065.jpg  photo IMG_4067.jpg

Top – Zizzi (Kan købes i grå HER) // Kimono – Zizzi // Nederdel – lign. HER // Støvler – Nelly
// Solbriller – Zizzi. // Øreringe H&M.

Jeg håber i kan lide outfittet.  Det var hvad jeg havde på, da jeg i onsdags tog til Adele koncert med min bedste veninde. Det var i øvrigt en helt fantastisk oplevelse, skulle nogen være i tvivl. Kimono jakken er allerede blevet en kæmpe favorit. Jeg ved nogle butikker stadig har den, men den er ikke længere på webshoppen hos Zizzi. Toppen fåes stadig i grå online. Ift. billederne vil jeg godt love jer lidt mere detaljeorienterede billeder for fremtiden. Desværre havde vi lidt travlt med at komme til Herning til koncerten til det helt store.

Jeg er lige kommet hjem fra secondhand marked hvor jeg havde en stand sammen med Simone. Så rart at få solgt ud af alt det jeg har sorteret ud af min garderobe. Nu er der plads til en masse nyt og det glæder jeg mig til. Hvis i har nogle tips til hvor i shopper plus size tøj må i endelig sige til. Lige nu har jeg mest kig på Zizzi og ASOS Curve som jeg glæder mig til at prøve lidt forskelliget fra.

Nu vil jeg tage en times afslapning og hvilen i mine fødder inden den står på den helt store rengøring og oprydning. Jeg har fået nyt værelse her i huset, som jeg jeg glæder mig til at vise jer frem. Men først skal alt liiige være helt på plads. Men jeg kan sige så meget, som at det er blevet rigtig hyggeligt, meget rummeligt og ja så har jeg fået mig en rimelig cool sofa som i kan se på instagram – liseemilia, skulle det have interesse.

– Lise Emilia

My plus size body.

For et par uger siden, spurgte min veninde mig “Vil du helst være den største størrelse i et “normalt” brand eller én af de mindste i et plus size brand?” Det fik sat en masse tanker igang hos mig, som jeg gerne vil dele med jer.

Jeg er nået til den erkendelse, at jeg ikke har det helt fantastisk med min krop. Jeg er også noget til den erkendelse, at det måske ikke handler så meget om størrelsen på min krop længere, men om mit forkerte fokus, der jævnligt har fodret mit dårlige selvværd. For mange ville løsningen “Jeg skal tabe mig” være det mest normale udgangspunkt. Det har jeg prøvet. For 3 år siden tabte jeg mig omtrent 30 kg. Det har gjort mig sundere rent fysisk, men jeg har ligeså svært ved at acceptere min “nye størrelse” som jeg havde min gamle. Jeg har bevæget mig i en ond ond cirkel alt for længe, men jeg har nu besluttet mig for, at det skal være slut.

 photo plussizeblog.jpg
Efter de første 20 kg i mit vægttab, begyndte jeg langt om længe at kunne passe de største størrelser i de klassiske tøjbutikker. Jeg var henrykt, for det havde jeg ikke kunne i flere år. Men glæden var kort, den smagte ærligtalt også rimelig bittert, for jeg var stadig begrænset af min størrelse. og jeg følte det især, på grund af mit fokus på vægttabet og at nå normaliteten så ingen ville tænke noget dårligt om mig, pga. min vægt.

Følelsen af at gå ind i en tøjbutik, hvor jeg er heldig hvis jeg kan passe 10% af tingene, og måske heldig nok til at 5% af det ville klæde mig, og ud af det, er der måske 2% jeg stilmæssigt kan lide. Det er en rigtig træls følelse, hvis nogle skulle være i tvivl.

Efter to år i job, i en butik hvor det var påkrævet at man enten gik i tøjet derfra eller noget der var anonymt nok til at ingen ville spørge ind til det, sad jeg fast. Fast i følelse af lige akkurat at kunne være i tøjet, men også fast i at skulle have noget bestemt på og ikke have frie tøjler. Disse frie tøjler fik jeg igen i slutningen af Februar, da jeg besluttede mig for at sige mit job op og søge nye udfordringer.

Jeg har revurderet min garderobe, jeg har prøvet en masse ting af og forsøgt at finde mig egen personlige stil igen. Jeg er stadig ikke nået i mål, men jeg er blevet klar til at søge efter den også på plus size siden.

Hvorfor ikke hellere gå ind i en tøjbutik, hvor der stort set kun er ting der kan passe. Hvor procentdelen af hvad der ville klæde min krop er det diamentralt modsatte og jeg formentligt ville kunne finde noget der stilmæssigt, tiltalte mig, helt uden problemer.

I stedet for at pådutte mig selv en følelse af, at jeg bør tabe mig yderligere. At jeg kun må gå i de “normale” størrelser når nu det igen var muligt, hvilket er direkte dumt. Hvorfor  så ikke udnytte at jeg kan være tilpas lige i midten af det hele – gribe den mulighed der ligger i plus size nichen og stadig blive glad for tilfældige fund i H&M der passer fra tid til anden. Det er om ikke andet blevet min nye personlige udfordring at acceptere, at jeg er plus size og forsøge at gøre det til en fordel frem for en ulempe.

Jeg er så heldig, at jeg har fået job hos Zizzi som er et af Danmarks førende plus size brands, hvor jeg netop er startet i denne uge. Jeg jobbede for dem som makeup artist og hårstylist i starten af april til modeshowet i Storcenter Nord. Her jeg fik et kig på alle de nye styles,  og jeg blev så glad, helt inde hjertet, for der var virkelig meget fedt tøj. Jeg har allerede været så heldig at få fingrene i en del af det, som jeg slet ikke kan vente med at vise jer, her på bloggen.

Så sagens kerne er, at jeg skal acceptere min krop, lade være med at pille mig selv unødvendigt ned og bygge mig selv op i stedet, iført lækkert tøj, der passer mig og gør mig glad. Derfor vil jeg fremadrettet også blogge om plus size mode her på bloggen – jeg håber i vil læse med på den del også.

– Lise Emilia