Serie anbefaling: Orphan Black.

Det er lørdag og nu er det også blevet weekend for mit vedkommende, forhåbenligt også for en del af jer. Så dette indlæg går især ud til dem af jer, der ikke skal noget vildt som at være på Tinderbox eller Roskilde (Ja, jeg er pisse misundelig!) Men i stedet ser denne weekend, som en ganske normal en af slagsen. Når nu jeg ikke bare kan nuppe en af de mange lækre afbudsrejser tænkte jeg ville tippe jer om én af de serier der har holdt mit kærlighedsforhold til netflix kørende!

1. Orphan Black.
 photo 461622-orphan-black.jpg Orphan Black er en serie af lidt blandet genre, både drama, Sci fi og komedie skruet sammen i én. Serien starter ud med at hovedrollen Sarah Manning er vidne til et selvmord, da en kvinde springer ud foran et tog. Kvinden ligner Sarah på en prik og det sætter en masse igang hos den i forvejen fortvivlede unge kvinde. Den dag ændrede hele hendes tilværelse. Kvinden der hoppede ud foran toget, er Sarah’s klon, og ikke den eneste af slagsen. Så vil jeg heller ikke afsløre mere. Det er voldsomt spændende, sjov, sød og vild. Tatiana Maslany spiller alle klonerne i filmen. Hvordan de har fået det til at gå så godt op er mig en gåde! Hun gør et fantastisk stykke arbejde! Hver en rolle adskiller sig så meget fra hinanden at jeg glemmer hun spiller dem alle sammen fuldstændig.  Sæson 1, 2 og 3 er alle på netflix. De er alle sammen rigtig gode, den er bestemt heller ikke faldet af på den i den nyeste og 3 sæson, tværtimod er der spændning som aldrig før.  Jeg glæder mig helt vildt til der kommer mere.

Velkommen til clone club.

– Lise Emilia

 

Min Top 10 for bedste Oscar stil!

I nat sad jeg klistret til skærmen, da årets kjole-begivenhed gik i gang.
Jeg måtte bare se kjolerne, jeg nåede heldigvis også, at være “med” da vi vandt en Oscar for bedste kortfilm, Helium. Derefter faldt jeg i søvn. Men da jeg vågnede til morges, var jeg hurtigt ved computeren og surfede de forskellige hjemmesider igennem for billeder.
Jeg har udvalgt mine favoritter, endda er der 2 mænd i blandt, dog ikke i kjole! Hvis i slet ikke har set med, kan i se en masse billeder fra red carpet HER

 photo Opdateretfornylig219.jpg
1. Jennifer lawrence – Dior Couture
Jeg er vild med hele looket, fra top til tå. Hendes personlighed får lov til at skinne igenne,
hun faldt endnu en gang, denne gang dog på løberen. Jeg elsker JLaw, det er præcis sådan noget der kunne ske for mig!

2. Anna Kendrick – J. Mendel
Her bliver jeg måske lidt upopulær, der er mange, til min store undren der har denne kjole på deres “worst-dressed” liste i dag. Jeg er vild med looket. Jeg vil dog være enige med dem der mener den havde været bedre havde den været gulvlang. Men jeg synes virkelig at Anna Kensrick er smuk i den, og jeg viser jeg lige ryggen længere nede, den tog pusten fra mig!

3. Emma Watson – Vera Wang
Hun gør det bare hver gang, altid smuk, elegant og lidt underspillet.

4. Cate Blanchett – Giorgio Armani
“Diamonds are a girls best friend!” Dette er den eneste af de ellers mange blinkkende kjoler som vandt mit hjerte i går. Sammen med det smukke old Hollywood hår, var det bare et fantstisk look! Selvom jeg ikke er så vild med hele prinsesse trenden.

5. Julia Robberts – Givenchy Haute Couture
Man kan ikke andet end at misunde Julia Robberts at hun holder sig så bragende godt.
Og hold nu op hvor er hun smuk i denne sorte sag.

6. Ireland Baldwin – Burberry Prorsum 
Jeg er igen overrasket over, at denne er havnet på “worst-dressed” sammen med Kendrick. Jeg er vild med den, farven sidder lige i skabet. på trods af den høje slids synes jeg stadig den er elegant, og ikke trashy. Ireland ser da for skøn og glad ud her.

 photo Opdateretfornylig220.jpg

7. Kelly Osbourne – Badgley Mischka
Jeg har jo en kæmpe stor kærlighed til Kelly Osbourne, og jeg var så glad da jeg så hende i denne kjole i nat. Hun var en af de få, der havde hvid kjole på, som sad lige i skabet!
Hun er altså blevet en smuk dame!

8. Amy Adams – Gucci
Beviset på, at “less is more” stadig holder. Jeg kunne godt have ønsket mig håret nede, men vejret var vidst ikke helt så venligt i går.

9. Jared Leto – Saint Laurent
Som jo løb med en velfortjent Oscar i går, så bragende godt ud, i dit sort/hvide sæt.
Dejligt at se lidt nyt på mændene. Den røde butterfly stjal mit hjerte!

10. Kevin Spacey – Burberry 
Min yndlings skurk, trådte op i et smukt mørkeblåt sæt, med lækre detaljer!
Lige i skabet, Mr.Vice President!

 photo Opdateretfornylig221.jpg
Lige lidt ekstra billeder af de lækre mennesker!

Mange snakker løs om, Lupita Nyong’o i den lyseblå kjole fra Prada. Men hun er ikke med i min top 10! Da jeg faktisk helt ærlig, synes farven var lidt vissen ift. hvad hun normalt ellers tropper op i.

Hvem er jeres favoritter, og hvem synes i floppede???

 

– Lise Emilia

En film der med garanti vil feje benene væk under dig!

Hej Bloggen

Jeg har for nyligt set en rigtig god film, det er længe siden jeg har delt sådan en anbefaling med jer, så jeg synes det var på tide!

En der for alvor slog benene væk under mig, og er på min top 5 over bedste film jeg nogensinde har set er, The Perks of Being a Wallflower. Den er helt igennem fantastisk!

The Perks of Being a Wallflower er en bitter sweet historie, der giver et hudløst ærligt indblik i, hvordan det er at være teenager, som prøver at finde sin egen identitet i en verden fyldt med  både sorg og de skønne ting i livet!
Hvis jeg skulle sammenligne den med en anden klassiker, ville det være The Breakfast Club, og jeg håber at det er en film som vil gå over i generationer, for  det fortjener den!

Jeg vil ikke udpensle filmens handling, for den skal bare ses! Men i kan se traileren her:

Den kan ses online lige HER!

– Lise Emilia

The Hunger Games – Anmeldelse

Hej Bloggen.
I onsdags var jeg i biografen og se den meget omtalte film, The Hunger Games. Da jeg selv var helt vild med filmen, har jeg valgt at give jer en anmeldelse af den!

Filmen foregår i et samfund et sted i fremtiden. Landet Panem er efter en borgerkrig blevet inddelt i 12 distrikter. For at holde styr på distrikterne har Præsidenten Snow, opfundet et reality-program; The Hunger Games. Hvert år trækkes 2 personer fra hvert distrikt, en pige og en dreng i alderen 12-18, og de skal så deltage i showet, der kort og godt går ud på at overleve. Sidste mand vinder. Undervejs kan rige sponsorer sende små hjælpepakker til de deltagere, der formår at sælge sig selv bedst på tv.

Man følger den 16-årige Katniss Everdeen, fra distrikt 12, der frivilligt melder sig til at overtage sin 12-årige søsters plads i showet, da det gælder liv og død. Katniss er en dygtig jæger, men den indadvendte pige har ikke den typisk vindende personlighed, når det kommer til at smile til kameraet. Og hun har bestemt ikke trænet hele livet til spillet som de unge fra distrikt 1 og 2.

Filmen har et simpelt med stadig meget velovervejet plot, med masser af spænding. Tilpas krydret med lidt kærlighed, og bagsiden af medaljen. Jeg forstår udemærket hvis dette er den næste teenager succes, no harm in that, jeg var selv helt opslugt, dog mener jeg ikke at filmen kan sammenlignes med Twilight. Den peger mod en lidt ældre målgruppe, og er slet ikke så præget af kærlighed og familiedrama, som Twilight (Jeg elsker selv Twilight) Jeg tror selv fyrene kan være med på denne her. Så ta’ kæresten under armen, eller bedste vennen, og få jer en rigtig god oplevelse! Jeg vil i nær fremtid give mig i kast med at læse bøgerne. Søde Miss Jeanett, har linket til Ebay hvor man kan købe bøgerne samlet, til billige penge, HER. Faktisk havde jeg ikke hørt om bøgerne, før jeg så filmen, men jeg må indrømme at jeg er helt bidt nu, så de skal læses.

Gør jer selv den tjeneste og tag ind og se filmen, den er det værd!

– Lise Emilia