Spring ud i det

Blogrutine og job i Sephora.

Hold nu ellers bare lige op, hvor er december fløjet lige fluks forbi mig. Jeg har simpelthen haft så travlt med mit arbejde og de timer der har været til andet er blevet brugt på afleveringer da jeg stadig er igang med at tage nogle fag. Men nu har jeg lige en stille aften hjemme, hvor jeg godt nok burde lave afleveringer, men det må bliver i morgen aften, for mine fingre har kriblet for at få skrevet et indlæg til jer herinde.

Vi har rygende travlt i den nye Sephora her i Århus. Det er bestemt ikke gået stille af. Det er krævende men på den helt rette måde. Jeg elsker det. Alt fra de praktiske opgaver, til kundekontakten og vejledningen. Men ikke mindst at kunne dykke ned i så mange lækre makeup mærker og lære dem at kende. Jeg har selvfølgelig også brugt enormt mange penge på ny makeup, men ærligt, hvem ville ikke gøre det når man elsker makeup og har fået job i Sephora. Jeg forsøger at tage billeder af min makeup hver dag, men nogle morgener er der ærligt for mørkt til det, men jeg kan afsløre at jeg har et par looks hvor billederne er klar, som jeg glæder mig til at dele med jer.

I får lige en lille smagsprøve på looket som lander på bloggen i morgen tidlig.

 photo P1012562_zpspqfqyfcg.jpg

Jeg har købt en “planner” det vil sige en slags kalender hvor jeg kan lave små lister og opgaver til hver dag, som meget gerne skal hjælpe mig med at fordele min tid så bloggen kan komme op og køre på et stabilt niveau igen.

Jeg forsøger dog at opdatere både snapchat og instagram mere jævnligt, så hvis i vil følge med i de lidt mindre ting eller dem jeg bare ikke kan nå at få delt med jer herinde, så kan i finde mig på begge medier under “liseemilia”.

Nu vil jeg forberede indlægget til i morgen og drikke en kop the, og være glad for, at jeg fandt tiden til at få skrevet dette indlæg. Nogle gange er det sværeste at komme ind i en ny og funktionel rutine, så små skridt skal til før de store kan tages.

– Lise Emilia

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spring ud i det