Den ultimative pakke fra ghd .

Nu tænkte jeg det var på tide at få sat lidt gang i tingene herinde igen efter min opstart i Sephora. Jeg tænkte jeg ville ligge ud med to ting der har gjort de sidste par uger endnu bedre for mig. Nemlig en overskøn pakke jeg har modtaget fra ghd. Den kom som kaldet, min gamle hårtørrer var nemlig ved at brænde af og jeg manglede desuden også en der rent faktisk kunne blæse mit hår tørt.

 photo ghd1.jpg

ghd ELITE DRY & STYLE COPPER LUXE GIFT SET.

Jeg hader at føntørrer mit hår, eller egenligt må jeg nok hellere sige, at det plejede jeg at gøre. For med min nye lækre sag er processen tidsmæssigt blevet halveret og så er jeg helt vild med dens forskellige funktioner både når det kommer til varme og vindstyrke. Jeg har egenligt altid gerne ville have en ghd glattejern/styler, nu hvor jeg har fået glæden af et, må jeg sige der er noget om snakken og jeg går aldrig tilbage fra det igen. Først og fremmest er det jo lynhurtigt klart, det vejer noget nær ingenting og så kan jeg lave alt fra store hollywood-krøller til det glatteste hår. Jeg er intet mindre end imponeret.

 photo ghd2.jpg

De flydende plader i styleren gør det nemt, at style håret både når det kommer til krøller og for mit vedkommende når mit pandehår stritter og er helt umuligt.

 photo ghd3.jpg

Dette sæt er deres smukkeste til dato hvis i spørg mig, men nu har jeg også alle dage været vild med copper og hvorfor ikke lave noget man bruger så ofte, så smukt at man føler man kan tillade sig at have det fremme. Jeg vil faktisk ligefrem påstå at det pynter ude på mit badeværelse.  Jeg glæder mig til at vise jer lidt forskellige stylinger, både til hverdag og de kommende julefrokoster.

-Lise Emilia

Hudplejerutine mod acne.

Det er for det første på tide jeg får skriblet lidt ned til jer herinde, men dernæst også på tide at jeg får fortalt jeg om min hudplejerutine som har kommet mit acne til livs. Jeg vil også dele min acne-historie med jer i samme omgang, samt før og efter billeder. Sagen er den at jeg i starten af september var på apoteket for at hente nogle panodiler, men i samme omfang, mens jeg stod og ventede i køen hørte jeg en ekspedient fortælle om nogle nye produkter, de lige havde fået hjem. Hun fortalte at de var virkelig gode til uren hud. Så da det blev min tur, spurgte jeg efter produkterne og blev hurtigt enig med mig selv om, at det var værd at prøve.

 photo Hudplejerutinen der bekaeligmper acne..jpg

Hvad der leder op til dette skal i selvfølgelig også have af vide for at forstå mit forløb bedre. Som teenager havde jeg en meget almindelig hud, det vil sige at jeg i perioder havde urenheder og min hud opførte sig lidt dumt fra tid til anden, men jo ældre jeg blev jo pænere blev den. Det vil sige at jeg ikke har kæmpet med acne som ung. I en alder af 24 år fik jeg acne og det har holdt ved lige siden. Til maj har det stået på i 2 år. I mange måneder forsøgte jeg mig med at skifte renserutine og kun bruge cremer og foundation jeg vidste min hud kunne ånde igennem. Lige meget hjalp det. Jeg tog til lægen og vi blev hurtigt enige om at jeg skulle forbi en hudlæge, da min acne var dybtliggende og svær at behandle. Men som altid var der næsten 3 måneders ventetid. I mellemtiden søgte jeg hjælp hos min gode veninde og tidligere arbejdsgiver i en skønhedsklinik. Her fik jeg nogle behandlinger der hjalp på det værste. Efter en tur hos hudlægen i februar startede jeg på en medicinsk behandling bestående af Tetracyklin og en gelecreme der hedder acnatac. Det fik acnen til at dæmpe sig efter halvanden måned, men det var ikke nok til at få helt bugt med det. Dog havde jeg et par måneder efter min behandling stoppede, hvor min hud tog sig fint ud og de urenhedder der var, ikke var så slemme at det gjorde mig urolig. Men hen over sommeren begyndte det at blomstre igen, derfor var det meget kærkomment at jeg havde overhørt snakken om de nye produkter, for ellers kunne det have betydet en endnu hårdere medicinsk behandling, som jeg virkelig gerne ville undgå. Nu til produkterne!

 photo P1012536.jpg
Ducray kan umildbart kun købes på apoteket, men priserne er meget overkommelige, man betaler nemlig 135 kr for Ducray Keracnyl Gel Moussant rens, som er enorm drøj i brug og så er der altså en hel del produkt i tuben. Ducray Keracnyl Repair Cremen koster 155 kr hvilket er enormt billig, for den er både aktiv imod de dybtliggende urenheder, samt fugtgivende og plejende. Produkterne dufter rigtig dejligt af klassisk sæbe, og så er de nemme at bruge. Du kan læse mere om produkterne lige her. Ud over produkterne fra Ducray bruger jeg min nye yndlings skintonic fra Bioderma som ikke udtørrer min hud det mindste. Sidst med ikke mindst min Foreo Luna Play som er en silikone ansigtsbørste, der er med til at rense huden i dybden. Den kan bruges alene, men i denne kombination har den været helt igennem fantastisk for mig.

Jeg starter selvfølgelig med at rense min hud, enten efter nattens søvn eller hvis jeg har haft makeup på med min foretrukne makeupfjerner.

Trin for trin:
1. Fugtgiv dit ansigt med lidt vand og tag rensen og fordel den i ansigtet til den skummer let.
2. Brug Foreo i cirkulærer bevægelser for at rense porrene i dybden. (Du kan selvfølgelig blot bruge dine fingre til det samme hvis du ikke har en ansigtsbørste)
3. Vask rensen væk med vand (Jeg bruger selv en ansigtskuld jeg vrider op indtil det hele er af)
4. Tag en vatrondel med skintoniq og kør den over hele ansigtet så porrene lukker sig igen og snavs ikke sætter sig i dem med det samme.
5. Tag cremen på.

Den første måned gjorde jeg dette hver morgen og brugte også cremen om aftenen, efter jeg havde fjernet min makeup. Nu kører jeg rutinen ca. hver anden dag om aftenen og bruger forsat cremen hver aften. Det har virkelig gjort underværker for min hud og jeg har nu kun meget få overfladiske urenheder tilbage og mine ar fra acnen. Der er ikke en eneste cysteknude i mit ansigt for første gang i halvandet år. Det er en fantastisk følelse og jeg har tænkt mig at fortsætte med produkterne for både prisen og effekten er lige i skabet. Derfor er dette altså min aller varmeste anbefaling i bloggens historie. Til dem af jer med acne: giv produkterne en chance. De kan også bruges under en medicinsk behandling for at give huden den ekstra fugt som medicinen stjæler og for at give en mere effektiv behandling. Cremen er desuden rigtig god til jer med meget tør hud.

Jeg har glædet mig enormt meget til at fortælle jer og vise jer produkternes effekt. Selvom det er lidt grænseoverskridende at smide billeder herind uden makeup når nu min hud har været så slem. Men acne er ikke noget man skal skamme sig over og heldigvis findes der mange behandlingsmuligligheder det handler bare om at finde den helt rigtige.

Nu vil jeg skynde mig at få læst, i dag har jeg nemlig haft fri fra Sephora som åbner på fredag. I kan tro jeg glæder mig! Det bliver nogle rigtig lange dage her sidst på uden så jeg skal lige have nået lidt læsning inden det hele løber af stablen.
– Lise Emilia

Køkkendrømme og inspiration.

Reklame.

Jeg elsker at lave mad, faktisk kan jeg spendere umådelig lang tid i et køkken på at lave alt fra den perfekte sandwich kombination til en perfekt pastaret. Fordi jeg ligenetop elsker at lave mad, så højt, drømmer jeg om nyt køkken med ekstra god plads og skuffer, hylder osv. der glider legende let og gør det nemt at opbevarer alt køkken grejet. Men i og med jeg bor til leje er køkken design desværre ikke der hvor jeg har mest at skulle have sagt, desværre. Hvis det stod til mig, ville min kommende drømme lejlighed indeholde et rotpunkt køkken med glidende skuffer, samt en koge-ø. Jeg elsker det moderne snit i et køkken fordi det langt hen af vejen er super stilrent, og så er der plads til man selv kan tilføje de sjove og hyggelige detaljer. Jeg synes også det kunne være fedt med et køkken hvor der var plads til andre end dem der står for maden. Jeg elsker selskab mens jeg laver mad, så et åbent køkken med siddepladser er også højt på listen. Jeg håber på at kunne få bare lidt af det hele, selvom det selvfølgelig ikke er mulig at få en halv koge-ø, men måske bare en lille en af slagsen. Jeg ved jeg har nævnt det herinde før, men jeg synes selv det er så sjovt, så nu får i den lige igen. Da jeg var lille legede jeg at jeg havde mit eget tv-køkken, jeg kan love jer for det blev kokkereret noget interessant mens jeg talte ind i væggen (kameraet). Jeg har sågar været med i et madprogram på tv, og det var noget jeg altid gerne har ville, og håber på måske en dag at få lov til igen en dag.

Jeg er fuldstændig forelsket i træ overfladerne, det er virkelig unikt og råt. Jeg er vild med det!

– Lise Emilia

    Newer posts