Memory lane and Paris.

Når nu jeg har en have

Reklame.
Mange drømmer hele deres liv om at få et hus, en smuk, smuk villa med en der tilhørende kæmpe- mæssig have. Det er et meget normalt ønske. Klassisk hele vejen igennem. For mit vedkommende er det bare slet ikke det der får mig op af stolen. Det betyder skam ikke at jeg ikke sætter pris på en stor flot have, jeg er trods alt vokset op med en. Jeg havde masser af plads at løbe rundt på hvilket er skønt, når man er barn. Jeg havde en hemmelig hule i en bambus busk, en gynge i det gamle pæretræ og et rigtig godt klatretræ der fik mine timer i haven til at flyve afsted. Nu er jeg flyttet ind i et rækkehus efter at have boet i lejligheder i et par år. Jeg bor her sammen med tre andre studerende. Vi har hver vores eget værelse og så deler vi køkken, badeværelse, og en kæmpe stue med en for ud til en have. Det er den absolut kedeligste have i mands milde. Der er ikke kælet for noget som helst for at være ærlig. Vi har dog en terresse med fliser. Men nøk det trænger til en udskiftning. Vi overvejer om vi kan få nogle billige fliser vi selv kan finde ud af at lægge så vi kan få en mere lækker terresse. Vi har søgt lidt på fliser online og det ser ud til at det bliver vores sensommer projekt at få skiftet dem ud og gjort haven lidt hyggeligere når nu engang vi har den. 🙂

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Memory lane and Paris.