a pair of ballerinas.

Nuxe Prodigieux Le Parfum.

Til dem af jer der kender skønheds-brandet NUXE vil duften af denne parfume ringe en klokke hos jer. Den dufter nemlig som de lækre produkter i Prodigieux serien. Blandt andet olien som de er meget kendt for, som jeg bruger som ansigtsolie. Jeg har længe været ude efter duften, men jeg har haft gang i så mange forskellige parfumer at jeg ikke har kunne retfærdigøre købet af en ny.

I sidste uge da jeg besøgte min yndlings hudplejeklinik Xenobia, var jeg så heldig at den var på tilbud i et gavesæt sammen med et vokslys med samme duft (SÅ LÆKKERT!) at det bare måtte med hjem. Siden har jeg haft duften på. Den er varm, feminin og så holder den helt fantastisk på huden.

 photo DSC_0191.jpg
Nuxe Prodigieux Le Parfum – kan købes HER.
(Vejledende pris 340 kr.)

Top noterne er orangeblomst, bergamot, mandarin appelsin og orange, midterste noter er rose, magnolia og gardenia, base noter er vanilje, kokosmælk.

Jeg falder altid for dufte med vanilje og selvom det ikke er det mest fremtrædende i denne duft, så er det lige præcis nok for at den stadig dufter feminint med kontrasten i bergamot.

Jeg kan virkelig anbefale jer at prøve den på næste gang i får muligheden, det er hvert fald en duft jeg ved jeg kommer til at bruge meget og som skiller sig ud fra de ellers lidt mere sukkersøde vanilje parfumer jeg normalt går med.

Nu skal jeg ned og handle, jeg skal bage brunsviger. Simone bagte nemlig i sidste uge og nu er turen så blevet min. Det er ikke sådan til når 2 Fynboer bor under samme tag 😉 Det bliver en handletur med høj musik i ørene, jeg har nemlig fået en Rasmus Seebach sang på hjernen. Det har ellers være Rihanna’s Work der har hængt mest fast i den sidste uges tid.

– Lise Emilia

   

1 kommentar

  • Sarah

    Den lyder virkelig god! Må dufte til den næste gang jeg kommer i nærheden! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

a pair of ballerinas.