Dagens makeup: No drama, just glow.

Makeup Revolution Highlighter Palette.

En skønhedstrend vi slet ikke kan slippe udenom i både nuværende og kommende sæson er highlighter. Du kan nemlig snyde dig til et friskt look med glød så nemt som ingenting. Faktisk føler jeg mig helt forkert de dage hvor jeg springer highlighter over eller ved et tilfælde helt glemmer det i farten. Det er en lille ting der gør en kæmpe forskel.

 

 photo highlighterpalette.jpg
Makeup Revolution Highlighter Palette Radiance – 82 kr.

Paletten indeholder de 3 Radiant Light Illuminators fra Makeup Revolution. I 3 forskellige toner alt efter hvilket look man ønsker. De to lyse, altså Exhale og Breathe er de jeg bruger aller mest. Har man dog en anelse mere farve i huden end mig er den gyldne enormt smuk. Jeg nøjes dog med at bruge den som øjenskygge. Det er 3 smukke highlightere med en høj pigmentering og holdbarhed til 82 kr. Så skal man prøve trenden af eller allerede er lige så vild med den som mig er denne palette et enormt godt køb.

 photo highlighteron.jpg

Du kan læse DETTE indlæg med mine bedste tips til at bruge highlighter i pudder form. Samt en guide til hvor du påfører highlighteren.

Min uge har været lang og tætpakket, så jeg har virkelig nydt min korte weekend så meget som muligt men også fået ordnet en hel masse jeg havde af hængepartier.  Jeg har planlagt indlæg til den kommende uge hvor jeg blandt andet vil fortælle jer om en smuk orange-rød læbestift, alt imens jeg har set Gossip Girl på min iPad. Desunden har jeg lige fundet ud af at man kan købe Beverly Hills  90210 boksen på CDON. Det er officielt mit største ønske til min kommende 25 års fødselsdag i Maj! Jeg mangler virkelig Beverly når jeg ser Netflix på min iPad. Hvilket er stort set det eneste jeg bruger den til. Et slags mini-tv!

– Lise Emilia

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens makeup: No drama, just glow.