Dagens makeup: Feminine rose makeup.

“Jeg tror ikke at Lise nogensinde bliver gift”.

Der er generelt mange forventninger til os i midt 20’erne. Mange af dem rimelige, andre knap så rimelige. For skal jeg virkelig have en kæreste for en hver pris? Er det virkelig så vigtig med det der hus og de der børn? SKAL jeg ville dét mere end alt andet jeg elsker i mit liv, på den måde jeg lever det nu? Er det ikke okay at pakke normerne lidt væk, hvis man ikke kan se sig selv i dem? Kunne vi ikke bare blive enige om, det ikke er lige med et nederlag? For hvad hvis jeg fortalte dig, at mine drømme og det der gør mig glad slet ikke har noget med den slags at gøre. Men at jeg stadig føler der er noget i vejen med mig, fordi alt hvad jeg har hørt om “det gode liv”  handler om at slå sig ned, få børn og at eje sit hjem.
 photo singleandperf.jpg
Jeg har altid set mig selv lidt som en tryghedsnarkoman. Men med tiden må jeg indrømme, at jeg nyder min frihed mere og mere. Men jeg kan sjældent få lov til at nyde den i fred. Jeg føler at klicherne ånder mig i nakken og bare venter på jeg bukker under for presset. Måske husker nogle af jer mit indlæg “Jeg fatter ikke, at du stadig er single.” Hvor jeg listede et par ikke særlig tiltrækkende “kvaliteter” op om mig selv. Mest for at tage pis på tankegangen om at det er mig der er noget i vejen med, siden ingen gider være min kæreste. Men gider jeg egenligt selv at være nogens kæreste? Hvad så hvis jeg først møder manden i mit liv når jeg er 50? Ja, hva så? Måske er det der det vil passe mig aller bedst. Jeg gider ikke slå mig ned bare fordi andre gør det, jeg gider ikke have børn bare for at få dem, jeg gider ikke passe ind i normaliteten bare for at gøre det. Jeg kan slet ikke se mig selv i den.

 photo DSC_0380.NEF copyx.jpg Min far kan noglegange være lidt direkte (læs meget direkte.) i sine udtalelser, men altid med en god bid humor til. Til min fødselsdag sagde han sådan helt ud af det blå “Jeg tror ikke at Lise nogensinde bliver gift”. Først blev jeg da lidt fornærmet, men han sagde det ikke på en “Far er skuffet og havde ønsket sig endnu en Svigersøn” måde. Men mere som i, at han var ret okay med, at jeg nok ikke blev det. Vi blev enige om, at jeg jo har det ret godt med bare at være mig selv. At jeg desuden heller ikke er så god til at gå på kompromis. Jeg må indrømme, at der kender han mig altså ret godt. Selvom jeg først blev lidt fornærmet, blev jeg efterfølgende også glad, fordi jeg egenligt følte, det var helt okay, hvis jeg nu aldrig blev det. Nu er det blevet et af mine yndlings citater fra hans side.

Så hvis du også føler presset, så trøst dig med, du ikke er alene. Det er okay ikke at ville have, mand, hus og børn. For mig er det helt ærligt en befrielse at erkende, at det ikke nødvendigvis er sådan mit liv behøver at se ud. Hvorfor have travlt med dét, når man kan have travlt med at have det godt med “bare” at være sig selv. Jeg har ikke behov for at eje noget så stort som et hus eller en bil. Faktisk vil jeg helst være fri.

Jeg har en god veninde, som er en del ældre end mig selv. Men vi er meget samme type. Hun er single, virksomhedsejer og et af de mest fantastiske mennesker jeg kender. Jeg må indrømme hun på mange måder er en rollemodel for mig, hvis hun kan, så kan jeg også!
Jeg har så meget respekt for dem, der lever et fantastisk liv, som de aller bedst kan lide det, i hus, med børn og med partner de elsker mere end noget andet. Jeg tror bare ikke jeg hører hjemme i det. Der er jo også nogle der skal bo i de små lejligheder i midtbyen og passe alles unger når de selv skal ud og svinge træbenene. Hvem ved, det kan jo være Mr.right dukker op inden jeg bliver 30, måske er der en derude, der har det på samme måde som mig. Måske ikke. Der er bare alt for mange dejlige ting i livet lige nu, til at bekymre sig om den slags.

SKAL jeg have travlt med at få en kæreste? Eller SKAL vi pakke normerne væk sammen? 🙂

– Lise Emilia

 

4 kommentarer

  • Amen sister! Jeg er 27 og mega meget single og alle omkring mig får børn, køber hus og bliver gift. Og nogen gange føler jeg også det er mig, der er noget i vejen. At jeg er mærkelig.

    Jeg vil såmænd gerne have børn og mand. Men jeg har ikke fundet Mr. Right endnu. Men jeg har bestemt, jeg gider ikke stresse over det. Det kommer, når det kommer. Og det kommer altså bestemt ikke hurtigere af at folk konstant spørger om jeg ikke snart skal have en kæreste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtigt fint indlæg! Vi er flere i samme bås 😉 Men altså, det skal nu nok gå – om vi bliver gift eller ej…
    Single-kram fra mig 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Synes også det sååå irreterende.
    Nogle gange stresser jeg mig selv fordi jeg ikke har nogen mr. Right. Dem fra min folkeskole, gymnasiet og uni har hus/ejerlejlighed og børn (eller næsten), mens jeg ikke har noget. Er så dårlig til at minde mig om vi alle ikke er ens. Samfundet lægger pres på en fordi det åbenbart er det ‘rigtige’.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • liseemilia.com

      Lad os ikke dikteres! 🙂 Jeg håber det her indlæg kan minde dig om at forskellighed er helt okay, at ikke alle skal have det samme slags liv og om at du ikke er alene i den båd 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens makeup: Feminine rose makeup.