Min favorit: Hårolie der både plejer og dufter.

Tilbage i april måned, købte jeg Kérastase Chronologiste Fragrant Hair Oil som nu er blevet min personlige favorit.Ikke nok med at være plejende og super at style med, dufter den også helt fantastisk. For mig er det virkelig et produkt der får mig til at føle jeg både forkæler mig selv og mit hår. Jeg indrømmer gerne at jeg ikke altid har været den bedste til at pleje mit hår og passe på det. Mit hår har en ret stor modstandskraft mod slitage og er enormt tykt, så jeg har altid været lidt forvent med, at det kunne klare det meste. Men efter det begyndte at blive rigtig godt langt, ville jeg gerne blive bedre til at gøre lidt ekstra ud af det. Både når det kommer til brug af hårprodukter både i pleje og styling. I kan læse mere om hvordan jeg vasker og plejer mit hår HER. Derfor er olien også endt med at blive en favorit i min styling.
 photo harolie.jpg

Olien har et tyktflydende konsistens, er drøj i brug og efterlader håret med et sundt og skinnende udtryk og gør altså en forskel når det kommer til slid, især i mine spidser.

Når jeg krøller mit hår, er olien det eneste produkt jeg bruger til at style dem med. Jeg tager lidt olie og fordeler den i mine håndflader derefter redder mine fingre igennem håret fra midten og ud til spidserne. Den hjælper til at holde krøllet samlet og får håret til at både dufte godt og se godt ud. Se en guide til verdens nemmeste krøller lige HER.
Jeg bruger også olien hver gang jeg har glattet mit hår, i spidserne for at samle dem og skabe et ensartet udtryk.

Alt i alt et super lækkert produkt som jeg glæder mig til at bruge hver eneste gang.

Kérastase forhandles mange steder online og blandt andet i Stylebox i Bruun Galleri her i Århus, hvor jeg har købt min.

– Lise Emilia

Serie anbefaling: Orphan Black.

Det er lørdag og nu er det også blevet weekend for mit vedkommende, forhåbenligt også for en del af jer. Så dette indlæg går især ud til dem af jer, der ikke skal noget vildt som at være på Tinderbox eller Roskilde (Ja, jeg er pisse misundelig!) Men i stedet ser denne weekend, som en ganske normal en af slagsen. Når nu jeg ikke bare kan nuppe en af de mange lækre afbudsrejser tænkte jeg ville tippe jer om én af de serier der har holdt mit kærlighedsforhold til netflix kørende!

1. Orphan Black.
 photo 461622-orphan-black.jpg Orphan Black er en serie af lidt blandet genre, både drama, Sci fi og komedie skruet sammen i én. Serien starter ud med at hovedrollen Sarah Manning er vidne til et selvmord, da en kvinde springer ud foran et tog. Kvinden ligner Sarah på en prik og det sætter en masse igang hos den i forvejen fortvivlede unge kvinde. Den dag ændrede hele hendes tilværelse. Kvinden der hoppede ud foran toget, er Sarah’s klon, og ikke den eneste af slagsen. Så vil jeg heller ikke afsløre mere. Det er voldsomt spændende, sjov, sød og vild. Tatiana Maslany spiller alle klonerne i filmen. Hvordan de har fået det til at gå så godt op er mig en gåde! Hun gør et fantastisk stykke arbejde! Hver en rolle adskiller sig så meget fra hinanden at jeg glemmer hun spiller dem alle sammen fuldstændig.  Sæson 1, 2 og 3 er alle på netflix. De er alle sammen rigtig gode, den er bestemt heller ikke faldet af på den i den nyeste og 3 sæson, tværtimod er der spændning som aldrig før.  Jeg glæder mig helt vildt til der kommer mere.

Velkommen til clone club.

– Lise Emilia

 

De nye briller + 50% på Smarteyes briller!

Igår var jeg hoppe i Bruun galleri og hente mine nye briller i Smarteyes. Jeg var så heldig, at få muligheden for at vælge 2 par briller til dette bloggerevent i Aalborg. Jeg tillod mig derfor at vælge noget der lå langt fra min gamle brille og endte ud med to der selvom de er meget neutrale i farven, bestemt ikke er det i stilen.

 photo Opdateret for nylig4.jpg Jeg er enormt glad for mit valg, det bliver fedt at have noget at vælge imellem hver morgen. Mit fokus var også at få nogle briller hvor øjenmakeup kunne komme mere til sin ret og ikke være begrænset i hvilke farver der går bedst sammen med brillen. Der ramte begge par altså plet.

Jeg elsker idéen om at Smarteyes gerne vil markere briller som et stilmæssigt modeelement. Det gør de muligt med deres priser, jeg mener 1450 kr. for en enkeltstyrkebrille og 2950 kr. for en flerstyrkebrille, er jo ingenting op imod de 6000 kr jeg normalt plejer at slippe for enkeltstyrkebriller. Lige nu har de endda 50% på alle briller og det er altså med det hele!

Så står du og trænger til nye briller, måske godt kunne tænke dig lidt nyt at skifte med eller en fed solbrille med styrke, så er det nu du skal slå til. Tilbuddet gælder til d.19 Juli.

 photo gratis-synsprAcedilve.jpg
Det skal lige siges at jeg virkelig fik den bedste betjening jeg nogensinde har fået en optiker både da jeg skulle finde mine briller til bloggereventet og især igår da jeg skulle hente dem her i Århus. Tilretningen tog ingen tid og der var i det hele taget en fantastisk stemning.

Jeg tror jeg vil forklæde mig selv med et par nye briller meget oftere efter jeg har mødt Smarteyes. Nu er det ikke længere noget jeg behøver at spare op til på samme måde.

I kan se alle stel og læse mere om Smarteyes på deres hjemmeside HER.

– Lise Emilia

Om hotdogs og brilleglæde.

Egenligt havde jeg store intetioner om at nå en milliard praktiske ting i dag, det blev kun ved tøjvasken. Jeg kan godt mærke at de få fridage jeg har er enormt tiltrængte. Derfor går timerne bare lidt hurtigere og med lidt mindre end planlagt. Når det så er sagt, så har jeg faktisk haft en rigtig dejlig og hyggelig dag. Jeg ville egenligt have startet min morgen med hjemmelavet Brunch men sådan blev det ikke. Jeg vågnede nemlig af en SMS fra Smarteyes om at mine 2 nye briller var klar til afhentning her i Århus. Så måtte jeg jo ud af døren, for jeg havde sådan glædet mig til at få dem med mig hjem. Jeg glæder mig til at vise jer dem begge på, i morgen og fortælle jer om et mega godt tilbud! (I kan lige snige jer til et syn på guldbrillen inde på instagram – LiseEmilia)

 photo DSC_0545 copyx.jpg

 photo DSC_0534 copy.jpg
Da jeg kom hjem var klokken allerede lidt over tolv og så kom jeg i tanke om, at jeg stadig havde til hotdogs efter en fest i weekenden og en pakke bacon. Pludselig sad jeg så der, drak mig lidt pærecider og kværnede 2 hotdogs med svøb med mine nye briller på.

Hvad var det så lige det her indlæg skulle handle om? Ikke det store, andet end de to hotdogs og brilleglæde.

Baby Foot: Nem og billig fodbehandling.

Til dagligt arbejder jeg i butik, det betyder altså sådan ca. 7-8 timer om dagen stående og gående på min fødder. Det kan tydeligt ses på mine fødder. Det er lidt lettere at “overse”/lade stå til, når de er gemt væk i sneakers og vinterstøvler. Men nu er det blevet sommer (altså næsten! Om ikke andet i følge kalenderen!) Det betyder jo sandaler og bare tær i nær fremtid. Derfor er jeg helt vildt glad for at jeg har fået mulighed for at teste Baby Foot behandlingen. Jeg har tidligere solgt disse pakker da jeg arbejdede i klinik og kunderne var vilde med dem. Jeg har også fået tilsendt til tilhørende fodcreme, som jeg ved er en af de absolut bedste på markedet. Den har jeg nemlig haft glæden af tidligere.

 photo DSC_0328 copy.jpg

Det fungere således, at du tager ca. 1 time ud af din kalender, eller faktisk bare ligger stille i en time. (Hej netflix!) Mens du har fusserne på (Som vi kaldte dem i klinikken). Det er altså sådan, at der i pakken er 2 poser du skal have om dine fødder. Inde i poserne er der en væske der opløser enzymerne og får den tørre hud til at løsne sig. Jep, lækkert lyder det jo altså ikke, men det virker og du slipper for at skulle bruge en fil og andet knap så sjove remedier.

Efter en uges tid, vil du så opdage at den hårde hud, helt af sig selv falder af. Under den, er der den lækreste bløde baby-agtige hud klar til sandaler og sommer. Vi kan jo håbe på, at sommeren for alvor er kommet om en lille uges tid.

3 tips:
1. Tag et fodbad inden du tager fusserne på, det gør huden endnu mere modtagelig for behandlingen. Og helt ærligt, hvem elsker ikke et fodbad efter en lang dag? (Eller lige efter du har været i bad.)
2. Kan du absolut ikke sidde stille mens du har behandlingen i gang, eller fryser du bare om dine tær, kan du sagtens tage et par strømper uden over.
3. Brug fodcremen hver gang du har været i bad for at holde det gode resultat ved lige.

Du kan købe Baby Foot HER og Baby Foot cremen HER. Der er iøvrigt tilbud på begge lige nu.
– Lise Emilia

Older posts