Dagens makeup: That avocado color.

Hvis jeg tør tale om det, tør du så også?

I dag er det kvindernes internationale kampdag. For hunderede år siden fik vi kvinder stemmeret i Danmark. Der er sket en stor udvikling både på ligestilling og den måde vi kvinder er på, både overfor os selv, andre kvinder og ikke mindst mænd siden. En udvikling der et gået i en både god og negativ retning. Heldigvis mest til den gode side.

Jeg mest af alt er menneske, dernæst kvinde. Måske fordi jeg ikke har lyst til, at være noget bestemt, blot fordi jeg er kvinde. Men jeg kan nok ikke se helt bort fra, at hæve en knyttet næve for os og i virkeligheden også mod os, især på sådan en dag som i dag. Kvinder skal ikke være mænd og mænd skal ikke være kvinder. MEN de skal have samme rettigheder på arbejdsmarked, og samme respekt i samfundet.

 photo brydtavsheden.jpg

Jeg vil gerne snakke med jer om stærke kvinder og angsten for at vise sårbarhed.
Hvornår blev det at være in touch med sine følelser stillet med et lighedstegn mellem det at være svag? Hvorfor føles det så ualmindelig farligt at tale om det, som gør rigtig, rigtig ondt på vores sjæl, når det er det vi har aller mest brug for?

Jeg kender angsten, og jeg ved hvor svært det kan være, at bryde tavsheden omkring et tabubelagt emne, især når det er noget man har prøvet på egen krop. Jeg kender til gengæld også styrken i, at turde åbne op og fortælle, med rystende hænder, skælvende stemme og tårer i øjnene. Det kræver at man tør føle og lade sig påvirke, og hvis man i flere år har brugt alt sin energi og overskud på, at holde en stærkt facade oppe, kan jeg godt forstå at det lige pludselig bliver en anelse svært. Så kunne vi ikke blive enige om, at det immervæk kræver en vis styrke, at turde at bryde tavsheden?

Hvordan får vi vendt skuden? For det jo fint nok at jeg sidder her på min flade, mens jeg spise hjemmetlavet brunch og dokumentere det på instagram. Mit bedste svar er, Bryd Tavsheden.
Hvis den sætning virker bekendt for dig, er der formenligt fordi at Bryd Tavshedens reklamer og budskaber har sæt sig fast i din hukommelse, og det er virkelig vigtigt.  Selvom jeg ikke selv, har været udsat for fysisk vold i et forhold eller som barn, har jeg mærket psykisk vold og tvang, den slags sætter sig i kroppen, men jeg har opfattelsen af, at små dele af den forsvinder for hver gang jeg tør tale om det. Jeg tror jeg personligt, skal tale om det og andre svære ting, indtil det ikke gør ondt mere, for at overvinde det.
Kvinde vær stærk, men husk nu for helvede også at være menneske!

Hvis jeg tør tale om det, tør du så også?

I disse indlæg har jeg brudt tavsheden:
Er en voldtægt, en voldtægt uden vold?
Det skal gøre ondt for, at gøre godt.
Det som bloggen ikke ved.
?Hvis du tabte dig 20 kg, så ville andre tage dig mere seriøst?
At være plejebarn var en altafgørende faktor i mit liv
Artiklen ? Jeg ville ønske, jeg var født som mine plejeforældres eget barn.

I kan læse mere om Bryd Tavsheden lige HER.

 

– Lise Emilia

(Ps. mange af budskaberne, vedrører sig lige så vel mænd som kvinder, jeg ved at angsten for at bryde tavsheden er den samme der, hvis ikke større. Jeg har ikke glemt jer.)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens makeup: That avocado color.