Mindre snak, mere musik!

Om at elske det man laver.

Omend det er en kliche, og alle har hørt de bevingede ord om hvor vigtigt det er, at lave noget man elsker, vil jeg alligevel give et par ord med på vejen. (Et par.. måske noget af en underdrivelse)

 photo 84665834995011e39dfd12f2ff2331d7_8.jpg

For et år siden, fik jeg et job, der viste sig, at ændre hele min tilværelse.
At elske det man laver, er fuldstændig uvurderligt. I dag har jeg arbejdet et år i byCRM?. Det har været berigende, ikke kun i form af smukke kjoler, men også oplevelser, udvikling, og mennesker som jeg ville være slemt ked af at skulle undvære i min hverdag. Jeg tror det er det andre omtaler som lykke. Jeg har kæmpet med lidt af hvert siden min teenageår, ja faktisk gennem hele min opvækst, Jeg har i mine voksen år, måtte arbejde rigtig meget med mig selv og mine oplevelser. Lærer at forstå hvordan de har påvirket mig og hvordan jeg kunne påvirke det og vænne det til en styrke, frem for en svaghed. Det har nok i virkeligheden altid tynget min glæde lidt, og jeg har haft svært ved at finde ro nok i mig selv til at finde ud af hvad der sådan inderst inde gjorde mig oprigtigt glad.

Jeg har haft det bedste år i mit liv. Det virker måske som nogle voldsomme ord, men jeg kan virkelig mærke en enorm forskel, fra alle andre år. Jeg er glad, sådan helt oprigtig glad.
Jeg arbejder stadig med mig selv, men på en helt anden måde.

Jeg fandt ud af at forskellen var, at jeg kunne mærke jeg arbejdede med noget jeg synes var fedt, noget jeg var god til, noget jeg hele tiden blev bedre til og noget jeg ikke havde lyst til at give slip på, selvom humøret ikke altid var i topform. Jeg havde aldrig overvejet en butiksiddannelse, før jeg i sommers fik stillet et kritisk spørgsmål fra en jeg holdte meget af. Jeg havde nemlig søgt ind på andre uddannelser og resultatet var ikke helt som jeg havde forventet. “Har du overvejet at tage noget uddannelse inde for butikbranchen, du elsker jo dit arbejde?”.
Så var der ikke langt fra tanke til handling, efter en god snak med min chef, som synes det var en af mine hid til bedste idéer, søgte jeg ind , og starter officielt i butikken som elev til sommer. I kan lige tro at jeg glæder mig!

Så det jeg prøver at sige med alle mine ord er, er du i tvivl, så er du ikke det rigtige sted.
Både når det kommer til uddannelse og arbejde. Jeg kunne godt have taget en universitets uddannelse, men jeg har fundet min hylde i en af Århus hyggeligste butikker. Det er jeg mere end almindelig taknemlig for.

– Lise Emilia

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mindre snak, mere musik!