8 – 16 kuren

Der er blevet efterspurgt, fra jeres side, hvilken kur jeg er på, og hvad jeg spiser. Så her er et indlæg, udelukket om det!

Kuren er ret simpel. Den går kort sagt ud på, at du i en periode på otte timer hver dag må spise lige. De resterende 16 timer i døgnet skal du faste. Hvis du for eksempel vælger at spise din morgenmad klokken 10, skal du stoppe med at spise klokken 18 og faste indtil næste dag klokken 10. Du har simpelthen et “spiserum” som det så fint kaldes.

Du vælger selv hvornår dit “spiserum” skal være. Mit er fra kl.12 – 20.
Jeg spiser ca. 1500 kcal om dagen, jeg må dog spise lige knap 1700 kcal i følge kuren.
Der er en fiks ligning, hvor man udregner hvad ets kalorieindtag bør være om dagen. (Af princippet TDEE)

Jeg holder mig fra alle tunge kulhydrater. Dvs. ingen pasta, ris, og lyst brød.
Derud over også sukker, og fedt indholdig mad.

Dette har jeg dog selv valgt, mange der følger kuren, spiser stadig den slags.
Men for mig handler det også om en generel livsstilændring.

Hvad er det så jeg spiser?

Ja, nu skal du hører her. Nogle ville nok mene jeg spiser for megt tun og avokado, men hey hvis det virker for mig, er det vel fint 😉

Morgenmad (kl.12.00)

 photo Opdateretfornylig228.jpg

Til morgenmad, spiser jeg hvad andre nok vil mene, hører sig under frokost kategorien.
Tun med hytteost, ristet rugbrød, avokado og andet grønt er som regel det der er på menuén.
Jeg er vildt kræsen når det kommer til pålæg, synes det er helt enormt  kedeligt. Men fiske pålæg holder maks hvis man spørg mig! 😉

Frokost (Når jeg føler for det)

 photo Opdateretfornylig230.jpg
Spiser jeg alt fra frugt, til youghurt, en smoothie, faktisk bare et mindre måltid.

Aftensmad
 photo Opdateretfornylig229.jpg Til aftensmad spiser jeg ofte magert kød, og grønt. I form af salat og stegte grøntsager!

Det næste skridt for mit vedkommende er motion. Specielt efter jeg har forstuvet mit haleben, er det virkelig gået i stå, af gode grunde. Jeg har stadig lidt ondt, nogle dage, men jeg vil forsøge mig med nogle små løbeture igen i næste uge. Så må jeg se hvordan det går. Men nu er der styr på kosten, så det er det sidste jeg mangler 🙂

Hvis du vil læse mere grundlæggende om kuren, har jeg en håndfuld dokumenter, jeg meget gerne sender til jer pr. mail, hvis det har interesse! 🙂 I må også gerne stille spørgsmål i kommentarfeltet!

– Lise Emilia

Af hele mit hjerte, tak!

Jeg er befriet, lykkelig, mundlam og overvældet. Ikke mindst rørt, helt ind i mit hjerte, over den helt fantastiske modtagelse, indlægget “Det som bloggen ikke ved” fik i går. 

I sekundet, da jeg trykkede udgiv, snoede min mave sig sammen, jeg tror ikke jeg trak vejret i et halvt minut. Jeg havde taget skridtet, nu var der ingen vej tilbage. Det må være den følelse man står med, i det sekund man springer ud fra et fly, med en faldskærm. Et adrenalinkick af høj kaliber!

 photo 1940005_10152143514823369_1763185934_n.jpg

Da jeg vågnede til morges, følte jeg en lethed, en befrielse, et stort skridt i en rigtig god retning.

Det har været svært, når jeg normalt deler mange af mine tanker og de oplevelser jeg har, med jer, mine læsere. Svært ikke, at sige noget om det, fortælle om terapien, skrive når livet føltes maks uoverskueligt og tvivlen var på sit højeste. Jeg er så utrolig glad for, at det ikke længere er noget jeg skjuler.  Bloggen holdt jeg fast i, det betød meget for mig, at bloggen kunne fortsætte, som var intet hent. Det fik mig til, at føle, at jeg stadig var mig.

Jeg håber det her, kan være med til, at bryde en stor tavshed, som ofte tynger os, der
har været udsat for noget, der fik vores verden til at vælte. At flere tør, at stå frem, fortælle deres historier, komme ud med deres tanker, og genfinde deres styrke, hvis de føler der har mistet den.

Vi er alle sammen mennesker, vi er sårbare, og bliver mærket på sjælen af alt det vi oplever.
Nogle gange har vi brug for hjælp for, at rejse os igen.
Jeg gjorde det rigtige, for mig! Tak for den massive opbakning. Det glemmer jeg aldrig!

– Lise Emilia

Det som bloggen ikke ved.

Jeg har altid gået meget op i at være ærlig på bloggen, jeg har aldrig været bange for, at dele min sårbarhed og mine eftertænksomme tanker med jer, jeg føler virkelig jeg har båret på verdens største hemmelighed. Nu har jeg besluttet, at det ikke længere skal være en hemmelighed. Jeg ved der er mange, der vil sidde bag skærmen, og læser dette indlæg, og jeg håber i vil tage pænt imod det.

D. 31 marts 2012, smuldrede hele mit liv i hænderne på mig. Jeg følte mig fuldstændig handlingslammet og jeg var virkelig i tvivl om, om jeg nogensinde kunne komme på benene igen.
Det var som var alt min styrke blevet brugt op, jeg overgav mig fuldstændig og lod alt falde omkring mig. Det er den mest forfærdelige følelse, jeg nogensinde har måtte rumme.

Når jeg sidder her i dag, og ser tilbage, føler jeg mig stærkere end nogensinde før. Men den kamp trak tænder ud, og lærte mig utrolig meget om mig selv, som jeg den dag i dag, ikke ville være foruden.

Jeg vil ikke gå i detaljer, og mine overvejelser i forbindelse med, at skrive dette indlæg, har været to år under vejs. Det har været så svært ikke, at dele det her på bloggen tidligere, da det virkelig har været en oplevelse der har betydet utrolig meget, for hvordan jeg har levet mit liv efterfølgende.

Jeg skriver dette indlæg, fordi jeg så inderligt ville ønske, det aldrig nogensinde skulle ske for andre. Jeg vil gerne være fortaler for, at bryde det tabu der indtil nu, har fået mig til at tie.

Jeg var udsat for en voldtægt, af en fremmed mand, på vej hjem fra en bytur.
Jeg anmeldte det, dagen efter. Der kom ingen retsag efterfølgende.
Flere ord har jeg ikke, at knytte til selve hændelsen. Jeg ønsker heller ikke, at besvarer uddybende spørgsmål om dette.

Meget kort tid efter, startede jeg i kognitiv terapi, hos en helt vildt fantastisk psykolog. Aldrig havde jeg følt mig så tryg ved, at åbne op. Efter et halvt år, afsluttede jeg mit forløb hos hende, og startede i gruppe terapi, hvor jeg var én gang i ugen, i næsten et år.

Det tvang mig til, at arbejde med mig selv. Jeg havde ikke andet valg. Jeg ville selvfølgelig ønske, jeg kunne rejse tilbage i tiden, og det aldrig var sket. Dog, er jeg virkelig glad for, at jeg fik den hjælp jeg havde behov for. Jeg er stolt over, at jeg kom på benene igen. Jeg håber så inderligt, det her kan give et indblik i, et emne, som vi helst ikke taler om. At give mere åbenhed omkring, at være sårbar.

Mine helt fantastiske veninder og familie, hjalp mig med, at samle alle de knuste stykker af mig, gøre mig til et menneske igen. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var blevet af mig, hvis ikke jeg havde haft så helt utrolige mennesker i mit liv! Jeg er jer evigt taknemmelig!

 photo tattoo.jpg
Et år efter, på dagen, fik jeg lavet denne tatovering. Den har været, for mig, et symbol på, at ingen nogensinde kan tage min styrke fra mig, og at livet altid er værd at leve.

Jeg ved der er mange der kæmper, bliv ved! Det er det hele værd.
Jeg er så glad for mit liv, for de mennesker jeg omgiver mig med og at jeg ikke lod stå til, og accepterede, at et andet menneske havde taget min styrke fra mig.

Jeg er stærk, selv når jeg er svag.

Tak fordi du læste med.
– Lise Emilia

Forandring fryder

Der er sket meget det sidste års tid. Her snakker jeg ikke kun om, flytning til Århus, ny tilværelse og den slags. Der er sket meget for mig, både indvendig, men i den grad også udvendigt.

For et år siden, havde jeg kort mørkebrunt hår, vejede 16 kg mere, og havde helt ærligt ikke troet på nogen, der havde sagt jeg ville få mit lyse hår igen, få det “langt” og tabe mig 16 kg. Så mit tidligere jeg er positivt overrasket!

Det har været en livsstilsændring, jeg ikke ville have været foruden!

Lad os tage et kig tilbage:

 photo Opdateretfornylig227.jpg
Outfit billeder fra bloggen.

 photo DSC_0230_zps94b7d5c7.jpg

 photo DSC_0660-1.jpg

 photo DSC_0121-001-1.jpg

Kan i huske mig? Jeg tænker en del af jer også læste med den gang 🙂

Jeg synes det er lidt underligt, at se tilbage, jeg kan huske jeg elskede mit korte mørke hår, men jeg må indrømme, at jeg elsker mit nuværende hår, endnu mere! 🙂

 photo 2014-02-22.jpg

 photo DSC_0581copy.jpg

 photo DSC_0376copy.jpg

Det har ikke været en dans på roser, ift. vægttabet. Jeg har virkelig måtte hænge i, haft pause, og starte igen. Lige nu, går det godt, men jeg savner stadig pasta og flødesovs. Men jeg er glad for, at jeg har gjort noget ved det. Det er både sundere for min krop og en bedre måde, at leve på. Jeg spiser sundt, men aldrig kedeligt. Der er plads til øl i weekenden og jeg har en hverdag der fungere for mig.

Jeg vil meget gerne fortælle jer mere om hvordan jeg spiser mv. i et seperat indlæg.

Hvad med jer? Er der nogle af jer, der lige som jeg, kan se en forskel på hvor i var for et år siden, og hvor i er nu? Jeg vil meget gerne hører nogle af jeres historier! 🙂

Nu glæder jeg mig til, at kunne se tilbage, endnu engang om et år. Jeg håber jeg der, har nået mit mål ift. vægttabet og at mit hår er blevet endnu længere 🙂

– Lise Emilia

English translation:
When I look back a year,  everything where quite different. I’ve got my natural haircolor back, gone through a major lifestyle change. Lost 16 kg and moved to the other end of the country. It has not been easy, but when I look back, it has been worth it.

Kæmpe overtræk på overskudskontoen.

Jeg er gået i minus igen. altså overskudsminus. Jeg ligger nu krøllet sammen med to dyner, en strepsils i kæften og en danskvand i hånden. Ynkelig er hvad jeg er lige nu, hvis i ikke selv kunne fornemme det.

Jeg ved jeg ikke er alene om, at være snothamrende forkølet lige nu, og sikkert heller ikke den eneste der har haft feber hele ugen. (Jeg har lige så ondt af jer, som jeg har af mig selv lige nu).

 photo Opdateretfornylig226.jpg

Så mens resten af jer danser, drikker cocktails og har det for vildt. Så vil jeg til, de sygdomsramte af os, dedikere dette indlæg, som er en blanding af mine tanker de sidste par dage. Feber-hjerne tænker bare lidt anderledes!

Line Love har skrevet nogle fremragende ord, om Tinder app’en, jeg vil følge lidt i samme ånd!

– Har jeg virkelig “swipet” så mange mænd til venstre, at Tinder tager det som et hint? Kvinder popper pludselig op over det hele! (Tinder, der er vi bare ikke enig!)

– Hvorfor er der SÅ mange der hedder Jon? Jeg mener, helt ærligt? Jeg har kun hørt om Jon fra popstars, og det er desværre ikke ham der popper op!  Hvor kommer de fra? Er der en by hvor der kun bor mænd der hedder Jon?

– ALLE mænd på Tinder dyrker sport, eller de dyrker hvert fald, at de kan fremvise, at de dyrker sport! (Jeeezz.. Jeg bliver forpustet bare ved tanken om en aktiv date… )

– Jeg får bekræftet mit meget anstrengte forhold til våben, med alle de unge mænd, der har billeder af dem selv, fra deres tid som værnepligtig. Jeg kan ikke ha’ det! Jeg swiper til venstre ved det mindste syn af en gun, der ikke er en overarm!

Nå videre!
Det der har moret min feber ramte hjerne mest den seneste uge, er serien Rules of Engagement. Den kan ses på netflix, den er hammer sjov! Hvis i altså ikke allerede kender den, så er den pragtfuld, du behøver ikke, at tænke lige så voldsomt som når du ser House of Cards, bare slå hjernen lidt fra, og grin med!

Lad være med at bryde din hjerne med ting du ikke ved noget om. Så som sport og biler for mit vedkommende. Billig udstødning ved jeg ikke hvor ligger henne prismæssigt. Jeg ved dog godt hvad en udstødning er. Men udstødning til bilen og straffespark lader jeg de professionelle om lige nu – http://www.refako.dk/udstoedning-reservedele

Dåselatter er kærkommen!

Nu vil jeg slå hjernen fra lidt igen, det anbefales ikke, at tage på job, med feber.
Derfor er det dejligt, det endelig er weekend! Hav en god én, også selvom du krøller dig sammen under dynerne!

– Lise  Emilia