Min Top 10 for bedste Oscar stil!

Svar på spørgerunden – Århus

Først og fremmest, tak for jeres mange fine spørgsmål! Jeg har glædet mig til, at svare på hvert og er. Jeg har forsøgt at dele det op i kategorier. Det vil sige, at der udkommer 3 indlæg med svar. Et om at flytte til Århus, og det liv jeg har her, et om skønhed og makeup og et til random spørgsmål. Dette er den første del, om Århus og jeg!

 photo a30A0rhuasp.jpg

Føler du, at du er faldet godt til i Aarhus?

Ja det gør jeg. Jeg føler mig mere hjemme end jeg nogensinde havde turde drømme om. Jeg troede kun, at mit lille fynske hjerte, hørte hjemme i Odense. Men Århus har fejet benene væk under mig!

Kunne du finde på at flytte tilbage til Odense?

Ikke nu, nej. Jeg kan ikke sige, at jeg ikke kunne finde på det når jeg bliver ældre, eller hvis jeg fik tilbudt et godt job. Men jeg har valgt, at blive i Århus, jeg har slet ikke lyst til, at forlade denne skønne by!

Hvad har været din største udfordring ved, at flytte til en anden by?

Min største udfordring har nok været lidt det chok jeg fik, da det gik op for mig, at jeg ikke længere bare kunne tage til en koncert og automatiske møde en masse jeg kender. Det lyder måske lidt sjovt, men det var faktisk ret svært. Det er mange år siden, at jeg har været “alene” afsted til sociale begivenheder, jeg havde helt glemt, at jeg rent faktisk kan være lidt genert når jeg er omringet af folk jeg slet ikke kender. Dog blev det meget hurtigt bedre, da jeg blev aktiv i DSUs afdeling her i Århus, det blev lidt mit sted hvor jeg ikke var så genert, og hurtigt fandt mig rigtig godt til rette.

Hvor går du i byen henne, i Aarhus?

Tja, altså nu er sagen den, at jeg ikke så tit går i byen, som sådan. Faktisk, så fester jeg mest i DSU. Det er altid enormt sjovt. Så jeg har kun været på lidt barer, Vinstuen er der jeg er kommet mest, godt nok med folk fra DSU. Og så ellers café smagløs.
Så jeg vil rigtig gerne have nogle gode tips om, hvor der er fedt og hyggeligt, at gå i byen!

Er der noget Odense har men Aarhus ikke har?
Jep! 3 ting. Som jeg savner rigtig rigtig meget!

1. Min mormor.. Jeg savner hende, så meget! Jeg forsøger altid, at se hende når jeg kommer til Odense. Jeg plejede jo, at besøge hende en gang om ugen, nu er det maks en gang om måneden, det har krævet noget tilvænning! Selvfølgelig også den øvrige del af min familie, men min mormor har jeg ikke forevigt, og efter mange år uden hende, tror jeg bare det påvirker mig mere.

2. Mine helt igennem fantastiske veninder. Jeg vil dog sige, jeg også har nogle skønne veninder her i Århus. Men hvis det stod til mig, måtte mine piger godt flytte til byen, dem savner jeg nemlig også, meget! Heldigvis går det rigtig godt med, at holde kontakten, og få set hinanden når det kan lade sig gøre. Det sætter jeg meget stor pris på!

3. Boogies.. There, I said it! Jeg savner Boogies. Det bedste sted, at gå i byen. Jeg savner alle de søde mennesker, den gode stemning og musik. Boogies, kom til Århus!

Hvad elsker og hader du mest ved at være flyttet til Århus?

Elsker:

Den friske nye start det har været, også udfordringen. Jeg kan virkelig mærke, at jeg har haft godt af, at komme ud af min comfortzone, og skulle lærer, at føle mig hjemme et nyt sted. Bedre offentlig transport og laaangt bedre shoppe muligheder!

Hader: Som nævnt i spørgsmålet over, er der jo en savn til nogle af de dejlige mennesker som bor i Odense.

Hvad er dit yndlingssted i Århus?

Mit yndlingssted, det er straks værre. Jeg tror måske den bliver bredere når vi rammer forår og sommer. Personligt glæder jeg mig til, at gå tur på stranden. Det helt underligt ikke at skulle langt hjemmefra, for at kunne se havet!
Men faktisk, så er mit yndligssted nok, der hvor jeg venter på 2A kommer på Park Allé lige skråt overfor rådhuset, når jeg kommer hjem til Århus efter, at have været i Odense. Især hvis der er lys i rådhuset. Der ånder jeg ud, og føler mig hjemme igen.

Da jeg selv, nok skal flytte til sommer, på grund af uddannelse, vil jeg spørge dig om, du har nogle gode tips når man flytter til en ny by? Det virker til at du selv er faldet godt til i Aarhus.

Mit bedste tip må være ikke, at være så bange. Det var til mit held, at jeg var nødt til at træffe belutningen om, at flytte så hurtigt. Inden jeg nåede, at se mig om, boede jeg og arbejdede jeg i Århus. Bare gør det, lær alt hvad du kan af det, og nyd, at du får en frisk start!

– Lise Emilia

   

2 kommentarer

  • Jeg elsker også byen mest om sommeren, fordi man kan cykle rundt og opleve hele byen på en helt anden måde end om vinteren. Et af mine favoritminder fra Århus var sommeren 2012 da min kæreste og jeg lige var flyttet til byen. Vi købte chinabox og Singha øl på Kowloon i Frederiksgade og tog det med ned i Mølleparken, og det var en smuk sommerdag.. Århus er fantastisk <3 Jeg kan anbefale Tir Na Noq og Waxies (pubs) hvor der tit er live musik og ellers Meatpackers eller Bridgewater fordi der er shots til en 10'er om fredagen. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • liseemilia.com

      Det lyder hammer hyggeligt! EEEELSKER Kowloon, deres mad er så lækker og billig! 🙂
      Hey, vi må altså i byen sammen en dag Stine 😀 Som vi snakkede om sidst!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min Top 10 for bedste Oscar stil!