A Århus state of mind #1

Smil dog for helvede lidt af dig selv!

Vi har taget diskussionen mange gange før, der er fløjet fine argumenter frem og tilbage, både om at være plussize, og size 0. Jeg er mættet. Kan vi for filan da ikke snart bare blive enige om at have det godt, med os selv, hinanden og være glade!?

Jeg klapper i (mine små fede) hænder af plussize modeller der ligner en million. Og jeg forgaber mig over smukke slanke kvinder med vilde kindeben og lange lemmer. Begge dele inspirere mig lige meget. Til trods for mit vægttab ligger jeg stadig i plussize kategorien, (for at skærer det ud i pap er jeg en str.42-44 i øjeblikket) Men jeg vil ikke sættes i en bås og føle mig hverken værre eller bedre end andre. Det jeg har fundet ud af med mig selv, som jeg gerne ville dele med jer, er hvad der får mig til at have det godt med den jeg er.

Det debatten virkelig burde handle om, er det indre velvære (Vor herre til hest, hvor lyder det langhåret!) Men skid da hul i hvilken størrelse du er, og se dig selv i spejlet og spørg “Er jeg tilfreds med den person jeg er?” “Føler jeg mig tilpas i min krop?” “Hvad har jeg opnået, hvordan har jeg sejret?” og vigtigst af alt “Sætter jeg pris på mig selv/elsker jeg mig selv?”. Er du utilfreds, så lad være med at hænge med mulen! Op med hovedet min ven (som Natascha ville have sagt/sunget det) Bid lidt i det sure æble, og begynd og gøre noget for at du får det godt, med dig selv. Her vil jeg gerne pointere at det langt fra er det samme som at tilfredsstille andres behov/meninger/holdninger til dig/af dig. Det lærte jeg lidt for sent!

 photo 1208660_10151743925143369_1492089592_n_zpsb2b9386a.jpg

Jeg har for første gang i mit liv, kunne se mig selv i spejlet og svare ja til alle de overnævnte spørgsmål. Det har altså ved gud grød også været en sej kamp at nå dertil.
Men hold nu op, hvor føles det godt. Og hvor er jeg glad!

Det er ikke meningen at livet skal være let, det er meningen at det skal forme os så vi bliver bedre til at håndtere det! 

Så får i ikke mere for den 25 øre!  😉

– Lise Emilia

8 kommentarer

  • Hvor er det bare det skønneste, fedeste og mest sande blogpost jeg har set ! 😀 knus.
    http://www.undertherose.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • liseemilia.com

      Tusinde tak Meike 😀 Det er jeg hammer glad for!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg er lidt forbløffet over at du er en 42-44 jeg troede du brugte maks en størrelse 40. Hvordan gør du??? 😀 Tak for en helt vildt hyggelig og personlig blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • liseemilia.com

      Det er bare med at bruge tøj der passer de helt rigtige steder 😉 Og så tror jeg måske mit “fedt” sidder godt forklædt på lår, bagdel og hofterne. :p Og tak for de søde ord!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla M. Pedersen

    Super skønt indlæg, og du har virkelig ret. Det handler om hvordan man ser på sig selv, og passer på sig selv!! Fedt du tør at skærer lidt igennem den meget omtalte debat!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie Knudsen

    Hej liseemilia. Jeg er selv nøjagtig samme størrelse som dig, hvilket gør det super fedt at læse dine indlæg. Jeg synes du er en fantastisk blogger, og du skal blive ved med det du laver. Vh. Cecilie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • liseemilia.com

      Tusinde mange tak for din super dejlige kommentar, den varmer! 🙂 Jeg er virkelig glad for at kunne give dig noget! Hav en skøn weekend! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

A Århus state of mind #1