Dagens - Frk. Leverposteg!

Nye boller på blog-suppen!

Midt i min nye travle hverdag her i Århus, stryger tanken mig jævnligt “Hvad skal der ske med bloggen nu?“. Sagen er den at det er utrolig begrænset hvor meget tid jeg har til at blogge, samt mulighed for at få taget outfit billeder og den slags. Hvilket også forklarer hvorfor jeg er så fraværende herinde i øjeblikket.

Nu hvor mit liv ser helt anderledes ud, må det naturligt også følges ad. Jeg kan ikke blogge på samme måde, eller om det samme, for sådan ser virkeligheden ikke ud længere. Ikke at jeg har tænkt mig at stoppe med at blogge, det er på ingen måde min intention. Men for at bloggen ikke går hen og bliver ligegyldig og kedelig, både for mig og for jer, tror jeg der skal nye boller på suppen.

 photo blogsuppen_zpsad7b960f.jpg

Det der fylder mest i mit liv nu, er mit job i klinikken, og derfor også hudpleje og skønhed. Dernæst at flytte til en ny by, og hvad den byder på. Derfor vil i formenligt mærke at bloggen snart tager ny form, det vil sige at det kommer til at handle mere om skønhed og personligt velvære herinde. Jeg vil stadig poste “dagens” når muligheden foreligger, og i de personlige indlæg forsvinde  skam heller ikke.

Så jeg håber i er klar på inspiration, gode råd, produkt anbefalinger og makeup looks, jeg glæder mig hvert fald til at starte et nyt kapitel i bloggens historie!

– Lise Emilia

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens - Frk. Leverposteg!