Så blev det tid til endnu en opskrift her på bloggen!
Denne gang er det en af mine yndlings retter, som jeg desværre får lavet alt for sjældent!

 

Du skal bruge:
Til 4 personer

– 500 g frisk pasta af eget ønske
– 450 g kylling. Bryst eller inderfilet (Du kan bruge mere eller mindre, alt efter hvad du ønsker)
– 1 stk Citron
– 1/4 piskefløde
– 1 stk gorgonzola
–  Frisk basilikum
–  Squash, peberfrugt (og andet grønt efter eget ønske)
– Krydderier: salt, peber og paprika.
– 3 fed hvidløg

Fremgangsmåde:
Kødet: 
Skær kyllingen i mindre stykker, lægges til at marinere i en marinade, af 1 stk presset citron,
en håndfuld hakket basilikum, salt, peber og paprika, samt 3 fed hvidløg, presset.

Lad marinaden stå i en time, eller mere, hvis tiden er til det.

Grønt:
Hak det ønskede grønt i grove stykker

Steg kød og grønt på panden i 15 min (ca.)

Sovs:
En halv pakke gorgonzola koges op med 1/4 fløde, til osten er smeltet. Krydders med salt og peber.

Kog pastaen al dente, og bland det hele sammen i et fad, skål eller andet.
Serveres med et drys fint revet parmesanost  over.

 

Jeg håber i kan bruge opskriften!
🙂

– Lise Emilia