Jeg er nød til at dele dette med jer, det er meget personligt men jeg er simpelthen så glad.

 Jeg har længe savnet min mormor, rigtig meget endda. Jeg husker tydeligt hendes smil, og hvor hyggeligt der altid var hos hende og morfar da jeg var barn.  Jeg husker da vi ligepludselig ikke havde kontakt til hende mere, kort efter at min morfar var gået bort. Jeg elskede min mormor og min morfar, og havde så svært ved at forstå at de ligepludselig ikke var der mere. Det valg blev truffet uden jeg kunne stille noget op imod det, jeg var immervæk kun 6-7 år gammel.

 For 6 år siden, så jeg hende igen, jeg var med mine rigtige forældre ude og besøge hende, og jeg var så glad! Det var så hyggeligt, og jeg troede jeg havde fået hende tilbage, at nu skulle det hele nok blive godt igen. Men kort tid efter brød mine forældre igen kontakten til hende. Hvilket jeg endnu engang var helt uforstående overfor. Noget tid efter fortalte de mig at min mormor var gået bort efter hun var flyttet til Jylland. Jeg var knust.

 I dag vågnede jeg til en besked på facebook, fra hvad der viser sig at være min kusine, som jeg legede med da jeg var helt lille, hos vores bedste forældre. Vi fik snakket på kryds og tværs, men da jeg skrev hvor ked af det jeg havde været over at midste mormor, blev hun meget forvirret. Hvad jeg ikke vidste var at min mormor aldrig var flyttet til Jylland, og endnu vildere at hun stadig levede i bedste velgående, i rækkehuset ligesom sidst jeg så hende.

Jeg fik mig et kæmpe chok. Jeg troede ikke mine egne øjne, var det sandt?  Jeg besøgte min mormor i eftermiddags, og hun kørte mig hjem sent i aftes, efter en fantastisk aften. Jeg er lykkelig over at have hende tilbage i mit liv, min dejlige mormor, som har fyldt så meget i mine tanker de sidste 6 år. Jeg må stille spørgsmålstegn ved mine forældres udsagn om hendes død.

 Jeg vil dog glæde mig over at jeg i dag fandt ud af at hun stadig er her, hun er stadig min mormor, min sønderjyske, smilende, grinende, skønne mormor.Jeg har i flere år ikke haft kontakt til min biologiske familie, og bliver stadig den dag i dag, overrasket over hvad der af og til gemmer sig.

 Velkommen tilbage mormor jeg har savner dig!

 – Lise Emilia